BarselscafeBornholm - Bornholm

Bornholm

Viden i bevægelse

Barselscafé Bornholm

$currentPage/NodeName

Barselscaféer på Bornholm

Ja, hvad er det for en størrelse? Barselscaféer er ikke et nyt fænomen rundt om i landet, men det er ikke nødvendigvis det samme indhold, hvor man end befinder sig. På Bornholm foregår barselscafén på biblioteket i Rønne  og er rettet mod gravide og nybagte forældre. De er GRATIS og kræver ingen tilmelding – det eneste du skal gøre er sådan set bare at dukke op. Og ja, du kan som mand også deltage da barselscaféerne er for begge køn.

Program

Det er hensigten, at programmet skal være mangfoldigt og inspirerende, så man som forælder både har nogle hyggelige timer, men også får inspiration til hverdagen. Derudover er det erfaringen om, at mange vil opleve, at der på caféerne bliver knyttet bånd og venskaber, som måske ellers ikke ville blive skabt.

 

. Programmet for barselscafén finder du vores facebook-side – facebook.com/barselscafebornholm

Sociale medier

Et af omdrejningspunkterne i dette projekt, er det liv der foregår på de sociale medier, og det tager vi selvfølgelig også højde for. Barselscafé Bornholm kan følges både på Facebook og på Instragram.

Facebook: facebook.com/barselscafebornholm

Instagram: @barselscafe_bornholm

Vi bruger #barselscafebornholm og glæder os til at se billeder fra dig der deltager på caféerne.

Skynd dig at "synes godt om" siderne og følg os på de sociale medier. Der kan man se billeder, deltage i debatter og dele indslag.

Partnerskab

Barselscafé Bornholm er et godt eksempel på, hvordan man arbejder aktivt med partnerskaber, fordi samarbejdet mellem LOF og Bornholms Regionskommune (Center for Sundhed og Center for Børn og Familie) fordrer, at vi har været i stand til at sætte ekstra ressourcer ind i et to-års forsøgsprojekt, så vi hele tiden kan justere tilbuddet og nå flest mulige borgere i den givne målgruppe til gavn for de ”små” bornholmere og deres forældre.